MISHEGAN.DK

Fair trade

 

I Mishegan lægger vi stor vægt på fair trade principper. Heldigvis er mange nødhjælpsgrupper og fair trade organisationer gode til at få hjælp fra dygtige modeskabere og vi kan derfor fremvise en række af trendy varergrupper som hjælper til i verden hvor behovet er størst.
 
 

Herligt fletværk

Slikpapir, bykort og etiketter til sodavand bliver til sjove og flotte håndflettede tasker - til gavn for miljøet og til glæde for fattige arbejdere.

Hvorfor kassere en masse tryksager, etiketter, plakater, bykort og andet papir - bare fordi man har trykt for meget, eller motivet eller teksten ikke længere er aktuelt?
Det er ideen bag firmaet Ecoist, som benytter materialerne til at fremstille miljøvenlige, sjove og flotte tasker af. Taskerne flettes af sammenfoldede papirstrimler, der minder meget om "musetrapper," som vi kender fra julepynt.
Taskefletterne er heller ikke hvem som helst. Det er nemlig fattige kvinder - ofte uden uddannelse - der fremstiller dem hjemme eller i små produktionsenheder i blandt andet Mexico og Peru. Det sker efter fair trade-principper, så de får en retfærdig betaling for deres varer og mulighed for en bedre tilværelse. Som prikken over i'et planter Ecoist et træ for hver taske, der bliver solgt.
 
 
 

Bannere bruges til tasker

Tidens hotteste tasker laves af bannere, der har hængt i Barcelonas gader, hvor de har annonceret udstillinger, festivaler og andre kulturbegivenheder

I Barcelona i det nordlige Spanien har bystyret i årtier brugt gadelamper til ophængning af bannere og plakater om udstillinger, festivaler og andre kulturbegivenheder. Bannerne udføres af både kendte og ukendte kunstnere, og de er i sig selv en lille 'kulturbegivenhed' og et festligt indslag i bybilledet, hvilket mange turister kan nikke genkendende til.

De skiftende arrangementer betyder, at der hvert år fremstilles cirka 1.500 bannere. De er lavet af PVC, og det gav i 1999 en gruppe miljøbevidste personer den idé at genbruge bannerne til smarte tasker i stedet for at smide dem væk og belaste miljøet. Dermed var genbrugsfirmaet - eller rettere 'genbrugsinitiativet' - Demano skabt. Lige siden har Demano's idégrundlag og bannerprodukter været en enorm succes - først og fremmest blandt Barcelonas unge og i kunstnermiljøet.

Nu er turen kommet til Danmark, mener det fynske firma Dyberg-Larsen fra Asperup nær Middelfart. Firmaets indehavere har været i Barcelona og besøgt Demano, hvor de har set, hvordan man renser de mange bannere og skærer dem til, så mest muligt af motivet bliver synligt på taskerne. Det oprindelige budskab og kunstnerens værk lever således videre for eftertiden.

I sagens natur er det Barcelonas kulturelle puls, der bestemmer, hvordan Demano's skiftende kollektioner ser ud - alle tasker er unikke. Og da man samtidig allierer sig med unge, idérige og ofte eksperimenterende designere, så bliver den fysiske udformning på taskerne også forskellig fra serie til serie. Demano er genbrug af den mere kreative slags!
 
 
 

Tjekkede tasker af hollandsk slangeskind

Det vrimler med slanger i Amsterdam - cykelslanger - og de "indfanges" og bruges til tjekkede designertasker.

Næste gang en af de mange cykler i Amsterdam punkterer, er der stor sandsynlighed for, at den kasserede cykelslange genbruges - som smart designertaske.

Det er Doreen Westphal fra det lille hollandske designfirma Krejci, der for nogle år siden fik ideen til at sy en taske af brugte cykelslanger. Tasken var en fødselsdagsgave til en veninde, og den blev så godt modtaget og beundret af alle gæsterne, at Doreen Westphal blev opfordret til at lave flere.

Det er der kommet en kollektion af smarte tasker ud af. Taskerne går som varmt brød i hjemlandet Holland og er nu også er kommet til Danmark.
Foruden tasker fremstillet af cykelslanger, har Krejci udvidet kollektionen, så den også omfatter modeller syet af brugte luftmadrasser. Hvorvidt der følger lappegrej med til taskerne, har importøren dog ikke oplyst ...
 
 
 

Ringenes herligheder

Superflotte hightech alu-tasker fra Escama Studio er fremstillet af dåseringe fra brugte sodavands- og øldåser.

Der er stadig mange lande, hvor dåseringe fra sodavands- og øldåser rykkes helt af ved åbningen og derved ofte havner på gaden eller i naturen. Det bliver hvert år - faktisk hver dag - til millioner af ringe, som forurener og ikke foregår.

Det har inspireret Escama Studio til at designe og fremstille smarte håndtasker af indsamlede dåseringe.


Ideen med at genbruge alu-ringe er ikke ny, men Escama Studio har formået at tilføre en ekstra dimension og har skabt en serie unikke og meget spændende tasker, som har vakt berettiget opsigt på modemesser verden over.

Taskerne fremstilles i Brasilien, hvor Escama Studio opkøber brugte dåseringe i hundredtusindvis hvert år. Ringene desinficeres, rengøres, poleres og flettes til tasker af omkring 100 medarbejdere - oftest kvinder uden uddannelse - som sikres en retfærdig betaling for deres varer og mulighed for en bedre tilværelse.
 
 
 
 
 
 
 

 

 

 

Vis produktside for: Afhentning af returvare.
På lager i følgende størrelser:
Afhentning af returvare.



Pris inkl. moms:
DKK 35,00
  • Læg denne vare i kurven og afgiv ordren.
  • Skriv under bemærkninger, hvor du placere varen, hvis du ikke er hjemme.
  • Når du vælger leveringsmetode, vælger du: "Afhentning af returvare"
  • Luk pakken forsvarligt og sæt en seddel på, hvor der står: til GLS. 
  • GLS, medbringer selv adresselabel til os.
  • 1-2 dage efter afhentes varen af GLS, på den adresse du opgiver i adressefeltet.

Vis produktside for: Lone
På lager i følgende størrelser:
Lone



Pris inkl. moms:
DKK 195,00

Fragt til Grønland.
Vis produktside for: Lone Sestrup
På lager i følgende størrelser:
Lone Sestrup



Pris inkl. moms:
DKK 146,00
Levering til grønland.
Desibel - Møllergade 5, 5700 Svendborg - Telefon: 32 12 22 02 - E-mail: desibel@mishegan.dk